Den naturvidenskabelige arbejdsmetode Den naturvidenskabelige arbejdsmetode starter altid med en observation: man bemærker noget interessant – det kan være en genstand eller noget der sker. Man undrer sig og stiller sig selv spørgsmål: hvad er det?, hvorfor sker det? osv. Eksempel: Du bemærker at en potteplante i en vindueskarm bøjer hen mod vinduet. Du undrer dig og spørger: hvorfor mon planten bøjer på denne måde? Det næste trin er at prøve at finde mulige forklaringer på det observerede. Man kalder denne forklaring en hypotese. Hvis vi ser på eksemplet kunne hypotesen være: Jeg tror, at planter vokser mod lys. Herefter opstiller man så nogle eksperimenter/forsøg for at teste sin hypotese. I naturvidenskab laver man altid kontrollerede forsøg, hvor man inddrager kontrolforsøg. I eksemplet kunne man opstille et forsøg, hvor man tog en oprejst plante og lyste på den fra en side med en lampe. Nu kan du så se om planten vokser hen mod lampen. Det er her nødvendigt at lave et kontrolforsøg hvor man lyser planten ovenfra. På den måde sikre man sig at bøjningen ikke skyldes andre ting end lyset – f.eks. noget i jorden eller i luften. Det er derfor også meget vigtigt at begge planter har de samme vækstbetingelser. Sagt på en anden måde: når man laver forsøg skal man holde alle forhold konstante på nær den ting som man ønsker at undersøge – her lysets indflydelse på vækstretningen – og man skal altid huske at inddrage kontrolforsøg for at udelukke andre mulige årsager. Efter at forsøget er færdigt er det tid til at se på resultatet og lave en konklusion – kan hypotesen bekræftes eller afkræftes? Hvis man i det tænkte eksempel faktisk fandt at planten voksede mod lampen, kan du bekræfte din hypotese og konkludere, at planter vokser mod lys. Det kan også være at man bliver nød til at udvide sin forsøgsrække for at kunne gennemskue resultatet. Når man laver eksperimenter på gymnasiet laver man det ofte kun en gang. Der er ofte ikke tid til at gentagelser heller ikke selv om man gerne ville. Sådan er det ikke, hvis det er et rigtigt naturvidenskabeligt forskningsprojekt. Her vil man gentage forsøget flere gange indtil man er helt sikker på at få det samme resultat hver eneste gang forsøget blev lavet. Forsøget skal også kunne laves af andre forskere med samme resultat. Først nu kan man drage en gyldig konklusion og man vil med tiden kunne læse om det i lærebøger mm. Den naturvidenskabelige metode -       naturvidenskab er universel og objektiv -       naturvidenskaben søger at beskrive verden omkring os -       naturvidenskabelige teorier skal kunne afprøves eksperimentielt og de skal kunne forudsige nye fænomener -       matematikken beskæftiger sig ikke direkte med naturen omkring os – med derimod med symboler, begreber og logiske systemer, matematikerne selv finder på - modeller -       strenge krav til viden, objektivitet og kritisk sans Naturvidenskabelige fag: matematik, kemi, fysik, naturgeografi, biologi, astronomi og idræt Den naturvidenskabelige metode kan på en forenklet måde sammenfattes på følgende måde: -       En teori skal kunne forudsige noget, som kan eftervises (verificeres) eller modbevises (falsificeres). Hvis teorien har konsekvenser, som fører til en modstrid med observationer eller forsøgsresultater, er teorien forkert. -       Teoriens forudsigelser skal kunne undersøges af alle, der er villige til at gøre den nødvendige indsats. -       Undersøgelserne skal kunne gentages. Metoderne kan være af: -       Konkret og praktisk karakter (observerer, opstiller hypoteser, måler vha. udstyr mm) -       Teoretisk karakter (handler om regler for hvad gyldig information er, hvad en holdbar konklusion er og hvad god naturvidenskabelig bevisførelse er) Naturvidenskabelig bevisførelse: Sker primært ved -       At opstille modeller -       At anvende matematisk sprog og metode (formler, symboler mm)