Laboratoriejournal:
Når du arbejder med et forsøg er det vigtigt, at du noterer alt ned som du eller din gruppe foretager jer og hvad I observerer:
· Har I fulgt øvelsesvejledningen 100 %? – skriv ned hvis I har gjort det anderledes.
· Hvordan tingene ser ud? – lav evt. en tegning af forsøgsopstillingen og/eller af resultaterne.
· Hvilke delresultater er der?
· Hvad er resultaterne?
· Skriv ned hvis der er noget I er i tvivl om (tvivlspørgsmål)
· Er der andre ting der er vigtig at huske?
Jo flere ting du skriver ned i løbet af øvelsen jo nemmere vil du være i stand til at huske, hvad forsøget gik ud på, hvordan I gjorde det, hvilke problemer der dukkede op, hvilke resultater du/I fik osv. Laboratoriejournalen er kun til dit eget brug og kan derfor sagtens være stikordsprægede, blot du selv forstår det. Laboratoriejournalen er god som kladde, hvis eller når du skal udarbejde en rapport over forsøget. Den kan også hjælpe dig med at huske forsøget når du engang skal til eksamen.
Biologirapport:
Biologirapporten er din formidling af et biologiforsøg (teoretisk eller eksperimentelt), som du har udført. Det skal ud fra din rapport være muligt at lave forsøget om hvis det skulle være nødvendigt. Der må selvfølgelig ikke ændres på tal og resultater. Husk desuden, at det er vigtigt at du ikke laver en afskrift af øvelsesvejledningen.
I rapporten skal det klart fremgå:
· Hvad det er du/I har undersøgt
· Hvordan du/I har lavet forsøget
· Hvilke resultater der er kommet ud af forsøget
· Hvilken betydning det kan have
Når man skal skrive en sådan rapport er det nødvendigt at du har lavet fyldige notater under forsøgets udførelse - altså havde lavet en laboratoriejournal.
En rapport skal normalt indeholde følgende punkter:
Forsøgets titel/overskrift:
Titel, navn, klasse og dato.
Forsøgets formål:
Forsøgets formål er den pædagogiske mål med forsøget, f.eks. at eftervise Mendels love, at finde forureningsgraden af et vandløb, at indøve brugen af en blodtryksmåler eller at uyndersøge temperaturens indflydelse på gærcellers aktivitet.
Teori:
Alle forsøg har en bagved liggende teori, som er udgangspunkt for forsøget. Det er en meget god ide at ridse denne teoretiske viden op, dels som grundlag for opstilling af en hypotese for forsøget (se nedenfor) og dels fordi det træner din skriftlige formulering. Afsnittet er også god at have når du engang skal til eksamen.
Hypotese:
En hypotese er en fagligt begrundet forventning til forsøgets resultater. Hvis formålet med forsøget er at undersøge temperaturens indflydelse på enzymaktiviteten kunne hypotesen være: "Vi forventer at enzymernes aktivitet øges i takt med at temperaturen stiger". Afgørende er det, at hypotesen er formuleret sådan, at den kan efterprøves ved forsøgsgangen. Man kan dog ikke altid lave en hypotese, f.eks. hvis man blot ønsker at indøve brugen af en blodtryksmåler eller hvis man ønsker at finde sin blodtype.
Materialer:
Her laver man en liste over alle de materialer, der blev benyttet ved forsøget. Det kunne f.eks. være forsøgsorganismer, udstyr, kemikalier mm. Forsøgsvejledningen kan evt. vedlægges og så kan du nøjes med at henvise til denne og kun redegøre for de punkter, hvor du/I har afveget fra denne.
Fremgangsmåde:
Her skal du beskrive forsøgsgangen. Det kan være en rigtig god ide at lave en tegning af forsøgsopstillingen – så kan man bedre huske det og så sparer det mange ord.
Du kan evt. i stedet henvise til øvelsesvejledningen, men det er dog MEGET vigtigt at enhver afvigelse fra denne noteres. Fejl og resultatafvigelser skyldes ofte forkert fremgangsmåde!
Resultater:
Alle resultater (iagttagelser og målinger (data)) skal naturligvis med i rapporten og de skal altid angives i den form de er målt. Opstil forsøgsresultaterne på en klar og overskuelig måde. I langt de fleste tilfælde vil skemaer være den enkleste måde at angive de ”rå” data på. Nogle gange gives resultatet i form af en tegning eller i et produkt (Eldonkort).
Databehandling:
Det er ofte nødvendigt at bearbejde de fundne data, så der kan laves kurver, søjlediagrammer eller anden grafisk præsentation af måleresultaterne. Der kan være tale om gennemsnitsberegninger, grafer og statistiske beregninger.
Ved graftegning er det vigtigt, at
- sørge for at Y (den lodrette) angives som funktion af X (den vandrette). Ud af X-aksen sættes den faktor man bevidst har varieret og op af Y-aksen afsættes den undersøgte faktor.
- akserne er hensigtsmæssigt inddelt, så papiret udnyttes bedst muligt
- akserne har både benævnelser og enheder
- punkter markeres tydeligt (prik, kryds, ring eller lignende)
- punkterne forbindes, hvis dette har mening. Her skal man selvfølgelig overveje, hvad det er grafen skal vise (retlinede sammenhænge, eksponentialfunktioner osv.)
- at eventuel usikkerhed eller variationsbredde angives
- kurver der skal sammenlignes har samme enheder. Det er en god ide at tegne kurverne i samme koordinatsystem da det giver større overblik.
Usikkerheder og fejlkilder:
Her overvejes måleresultaternes nøjagtighed, herunder et skøn over, hvor meget forsøgsfejl, måleunøjagtighed, manglende omhyggelighed mm. kan have betydet for resultaterne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i biologiske eksperimenter, hvor der indgår biologisk materiale (planter, mikroorganismer, dyr mm.) ofte er en stor naturlig variation i resultaterne – en variation der ofte kan overskygge diverse måleunøjagtigheder. På dette punkt adskiller biologien sig fra de andre naturvidenskabelige fag, hvor det i større grad er udstyrets nøjagtighed der er afgørende for resultatets pålidelighed.
Diskussion:
Når et eksperimentelt arbejde er færdig og resultaterne er gjort tilgængelige i den form, der er ønsket skal du afgøre, om de opnåede resultater svarer til din hypotese. Med andre ord: du skal sammenholde dine resultater med den opstillede hypotese. Du kan så enten bekræfte hypotesen på grundlag af resultaterne, modificere hypotesen eller endda helt afkræfte den.
I øvelsesvejledningen er der ofte angivet nogle spørgsmål og de skal naturligvis også besvares her.
Konklusionen:
Konklusionen skal være kort og præcis og er sådan set resultatet af diskussionen, dvs. en endelig stillingtagen til hypotesen.
Litteratur/referencer:
Angiv altid de kilder (lærebøger, artikler mm.), der er blevet benyttet ved udarbejdelsen af rapporten. (titel, forfatter, sidetal, årstal, forlag)
Reference: "Biologibogen" af Hansen m.fl. (2001, Gads Forlag)
|